Kogning

Kogning er en af de mest almindelige tilberedningsmetoder og bruges hver dag i køkkener over hele verden. Men hvad er kogning, hvad er forskellen på at koge og simrekoge, og hvornår koger vand egentlig? Her kan du læse alt om kogemetoder, kogepunkter og gode råd til at bruge kogning i madlavningen.
 

Hvad er kogning?

Kogemetoder handler om, hvordan mad tilberedes i væske – typisk vand, men også mælk og fløde kan bringes i kog som en del af madlavningen. Kogning dækker både over kraftig kogning, hvor væsken bobler livligt, og simrekogning, hvor væsken kun danner små bobler under overfladen.

Kogning er, når en væske opvarmes, indtil den bobler kraftigt. Det sker, når væsken når sit kogepunkt, hvor temperaturen er høj nok til, at den omdannes til damp og bobler op. Kogning bruges blandt andet til at tilberede grøntsager, pasta, ris og æg.
 

Hvornår koger vand?

Vand koger ved 100 °C under normalt tryk ved havets overflade. Hvis du befinder dig i højder, hvor lufttrykket er lavere, vil vand koge ved en lavere temperatur. Derfor kan kogepunktet variere afhængigt af, hvor du befinder dig. Kendskab til vandets kogepunkt er vigtigt, når du skal koge, simrekoge eller tilberede retter, der kræver præcis temperatur.
 

Hvad er forskellen på simrekogning og kogning?

Ved kogning bobler væsken kraftigt, og temperaturen ligger omkring kogepunktet. Kogning  bruges fx til pasta eller kartofler, hvor varmen skal være høj og konstant. Simrekogning, også kaldet simring, foregår lige under kogepunktet – ca. 90-98 °C – hvor væsken småbobler. Det bruges til retter som suppe, sovs og gryderetter, hvor maden skal have tid til at blive mør.
 

Hvornår skal du vælge simrekogning eller kogning?

Om du skal simrekoge eller koge afhænger af, hvor hurtigt maden skal tilberedes, og hvilken konsistens du ønsker. Brug kogning til mad, der skal tilberedes hurtigt, fx:

• Kartofler og ris.
• Pasta, der koger ved høj varme.
• Æg, både blødkogte og hårdkogte.
• Grøntsager som broccoli og blomkål, der kun skal koges kort.

Vælg simrekogning til mad, der kræver længere tid, fx:

• Suppe og bouillon.
• Grøntsager, der skal være møre.
• Sovs, der skal småsimre.
• Simreretter med kød.

Ved at vælge den rette metode får du bedre kontrol over madens tilberedning og konsistens.

Kogepunkter for vand, mælk og fløde

Når du arbejder med kogning, er det nyttigt at kende de mest almindelige kogepunkter. Her får du et overblik:

• Vand koger ved ca. 100 °C.
• Mælk koger ved ca. 100,5 °C.
• Fløde koger ved ca. 100-105 °C, afhængigt af fedtindhold.

Ved at kende disse temperaturer kan du lettere styre varmen og undgå, at maden brænder på eller koger over. Husk dog at temperaturen er vejledende og kan variere.
 

Kogning som en nem metode i hverdagen

Kogning er en enkel metode, der kan bruges til alt fra daglig madlavning til mere tidskrævende retter. Når du kender forskellen på at koge og simre, og ved hvornår vand og andre væsker koger, bliver det lettere at vælge den rigtige metode. Hvis du vil vide mere om tilberedning med kogende vand, kan du også læse om blanchering.

Andre artikler om tilberedningsmetoder