Burrata er en blød ost med en fast yderside af mozzarella og en cremet midte. Osten bruges i mange køkkener verden over og nydes ofte i enkle serveringer, hvor dens særlige konsistens får lov at træde frem.
Her på siden kan du læse, hvordan burrata fremstilles, hvad den består af, og hvad forskellen på burrata og mozzarella er.
Burrata er en ost lavet af komælk. Ydersiden består af mozzarella, mens indersiden er fyldt med en blanding af stracciatella (strimlet ost) og fløde. Det giver osten en blød, næsten flydende konsistens indeni, mens ydersiden holder formen.
Når osten skæres, flyder den cremede midte ud. Smagen er mild og mælket. Burrata serveres ofte som en enkel ret i sig selv eller som del af en anretning.
Burrata fremstilles af komælk, fløde, osteløbe og salt. Fremstillingsprocessen starter med, at mælken opvarmes og tilsættes osteløbe. Den faste ostemasse formes herefter til mozzarella. En del af mozzarellaen strimles og blandes med fløde, som udgør fyldet.
Resten af mozzarellaen anvendes som en skal omkring fyldet. Resultatet er en ost med to konsistenser: en fast yderside og en blød, cremet indre.
Burrata og mozzarella ligner hinanden udvendigt, men der er væsentlige forskelle i både struktur og anvendelse. Her får du et overblik over de vigtigste forskelle:
Kort sagt er burrata en fyldt version af mozzarella, som giver en anderledes smags- og teksturoplevelse.
Burrataost er en alsidig ostetype, der kan bruges på mange måder i madlavningen. Den kræver ingen tilberedning og kan indgå i både kolde og lune retter. Her får du nogle idéer til, hvordan du kan inddrage burrata i dine retter:
Burrata kan bruges i mange typer serveringer og bidrager med sin karakteristiske bløde og fyldige konsistens.
Ved servering af burrata er der et par enkle råd, der sikrer den bedste oplevelse og lader ostens særlige konsistens og smag komme til sin ret:
Burrata er en ost, der bedst opleves i sin enkelhed. Den kan indgå som snack, forret eller som del af et måltid, hvor dens karakteristiske bløde og fyldige konsistens bringes frem.