Gouda er en af de mest kendte oste og bliver brugt i alt fra madpakker og sandwich til varme retter og osteborde. Den fås i mange varianter, alt efter hvor længe den er lagret, og er en alsidig ost, du kan bruge i både kolde og lune sammenhænge.
Her på siden får du svar på, hvad goudaost er, hvordan den bliver lavet – og hvordan du nemt bruger den i hverdagsmaden.
Gouda er en halvhård ost, der typisk fremstilles af komælk. Den bliver skabt gennem en fremstillingsproces, hvor mælken først bliver opvarmet og tilsat osteløbe, hvorefter vallen skilles fra ostemassen. Ostemassen presses, formes og lagres i varierende længder afhængig af, hvor fast og tør osten skal være.
Ung gouda er mild og blød i strukturen, mens lagret gouda bliver fastere og mere krystallinsk. Det er derfor en ostetype, der kan tilpasses mange forskellige behov i køkkenet.
Gouda laves hovedsageligt af pasteuriseret komælk, men kan i nogle tilfælde også fremstilles af upasteuriseret mælk, afhængig af producent og type. Under produktionen tilsættes osteløbe og mælkesyrekulturer, som er nødvendige for at omdanne mælken til ost.
Når ostemassen er presset, lægges den i en saltlage og derefter til modning. Afhængigt af lagringstiden kan gouda variere i både konsistens og anvendelsesmuligheder – fra blød og skærbar til hård og velegnet til rivning.
Goudaost er nem at arbejde med og kan indgå i mange forskellige retter:
Ostens alsidighed gør den til et oplagt valg, uanset om du skal lave et simpelt eller mere avanceret måltid.
Gouda bør opbevares på køl og pakkes tæt ind, så den ikke tørrer ud eller tager smag fra andre varer. Opbevar den f.eks. i en lukket beholder eller indpakket i pergament. Hvis osten er lagret og hård, holder den længere end den mildere, blødere variant.
Vil du gemme goudaost i længere tid, kan du fryse den, men vær opmærksom på, at det kan ændre ostens struktur. Frossen gouda egner sig derfor bedst til varme retter efter optøning.