Hvordan laver man ost?

Ost er resultatet af en enkel, men alligevel ret præcis proces, hvor mælk bliver forvandlet til et fast og holdbart produkt. Det kan tage alt fra få timer til mange måneder, afhængigt af hvilken type ost der skal laves. Her på siden får du en grundlæggende introduktion til, hvordan man laver ost – både i dag og tidligere.

De grundlæggende trin i osteproduktion 

Når man laver ost, handler det i bund og grund om at adskille ostemassen fra vallen i mælken. Processen sker i flere trin: 

1. Opvarmning af mælken: Mælken varmes forsigtigt op til ca. 30-35 grader. 
2. Tilsætning af osteløbe og mælkesyrekultur: Disse får mælken til at koagulere, så den bliver tykkere og danner en geléagtig masse. 
3. Skæring af ostemassen: Den faste masse skæres i små stykker, så vallen kan begynde at løbe fra. 
4. Opvarmning og omrøring: Ostekornene opvarmes langsomt for at trække yderligere væske ud. 
5. Formning og presning: Ostemassen presses i forme for at fjerne overskydende valle. 
6. Saltning og modning: Osten saltes og lagres i en periode afhængigt af typen. 

Dette er grundskabelonen, men processerne kan varieres og tilpasses til de mange forskellige ostetyper. 
 

Hvordan laver man stracciatellaost? 

Stracciatella er en blød og cremet ost, som består af strimlet mozzarella og fløde. Med kun få ingredienser kan du lave din egen version derhjemme: 

1. Riv en kugle mozzarella i strimler. 
2. Bland strimlerne med piskefløde og tilpas mængden, alt efter hvor cremet du ønsker det. 
3. Lad det trække i køleskabet i 1-2 timer. 
4. Smag til med lidt salt. 

Du kan bruge hjemmelavet stracciatella som topping på pizza, salater eller som dip til brød eller grøntsager. 
 

Hvordan lavede man ost i gamle dage? 

Ost har været produceret i tusinder af år – længe før man kendte til præcise temperaturer og bakteriekulturer. I gamle dage blev mælken sat til at stå ved stuetemperatur, hvor naturlige bakterier og enzymer satte processen i gang. Osteløbe kunne komme fra planter, dyr eller tarmindhold, og vallen blev presset ud manuelt med vægte eller stof. 

Selvom metoderne var mere usikre og resultatet mindre ensartet, skabte det grundlaget for mange af de ostetyper, vi stadig kender i dag. 
 

Hvorfor er der huller i ost? 

Hullerne i ost – også kaldet “øjne” – opstår, når bakterier i modningsprocessen frigiver kuldioxid. Gassen samler sig i små lommer i ostemassen og danner huller, når osten bliver fast. Ostetyper som emmentaler og leerdammer er særligt kendt for deres karakteristiske huller. Størrelsen og antallet af huller afhænger af bakterietyper, temperatur og modningstid. 

Artikler om ostetyper