Loppefrøskaller er små, men kraftfulde fibre, som nemt kan blive en fast del af din madlavning. De er neutrale i smagen, lette at bruge - og kan give både struktur og sammenhængskraft i mange typer retter. Her på siden dykker vi ned i, hvad loppefrøskaller egentlig er, hvordan de fungerer i madlavningen, og hvordan du kan bruge dem i din hverdag.
Loppefrøskaller er de ydre skaller fra frøet af planten Plantago ovata. Når de kommer i kontakt med væske, svulmer de op og bliver geléagtige - en konsistens, der ofte bruges til at binde ingredienser sammen.
Derfor ser du dem tit i bagværk uden gluten, men også i hjemmelavede morgenmadsretter, grød og desserter. De er smagsneutrale og næsten usynlige i retter, og netop derfor er de nemme at bruge - uden at dominere hverken duft eller smag.
Det kan du i nogle tilfælde. Både chiafrø og loppefrøskaller svulmer op og bliver geléagtige i vand, men deres funktion og egenskaber er ikke helt ens. Chiafrø tilføjer mere struktur, lidt knas og en tydeligere tilstedeværelse i retterne. Loppefrøskaller er mere diskrete og binder bedre, især i bagværk og som jævningsmiddel.
Skal du lave f.eks. glutenfri brød eller pandekager, vil loppefrøskaller ofte være at foretrække. Hvis du laver grød eller smoothiebowls, kan chiafrø sagtens tage over.
Loppefrøskaller er nemme at bruge - og kræver ikke meget. Her er nogle af de måder, du kan få glæde af dem i køkkenet:
Uanset hvordan du vælger at bruge dem, behøver du kun ganske lidt - oftest bare en teskefuld ad gangen.
Loppefrøskaller skal opbevares tørt og mørkt - gerne i en lufttæt beholder, så de ikke tiltrækker fugt. Når du arbejder med dem, er det en fordel at tilsætte dem lidt ad gangen og lade dem trække i væsken, indtil de bliver geléagtige. Når du først har vænnet dig til at bruge dem, bliver de hurtigt en fast del af både madlavning og bagning.