bilka.dk bilkatogo.dk bilkamadudafhuset.dk
Bilka AvisenOm BilkaToGoKundeservice
BilkaToGo
Ingen resultater for ""
Kategorier
Skarpe priser
icon Bilka Avisen
Bilka Plus
icon Inspiration
  • Forside
  • Inspiration
  • Brands
  • Tjele Gods

Tjele Gods

Tjele Gods’ principper drejer sig om rendyrket økologi

Tjele Gods’ landbrug bygger på et økologisk kredsløb, hvor jord, dyr og planter understøtter hinanden. De gøder grøntsager og korn udelukkende med økologisk husdyrgødning fra egne køer og giver både jord og dyr ro, næring og plads.

Målet er at blive mest muligt selvforsynende – ved at udnytte egne ressourcer som foder og gødning og mindske behovet for at hente noget ind udefra.

Dyrkning af jorden

Grøntsager og korn gødes med økologisk husdyrgødning fra egne køer. I stedet for at bruge sprøjtemidler, fjernes ukrudt bl.a. med hjælp fra soldrevne robotter, der luger skånsomt. Afgrøderne roteres i lange cyklusser, og den næringsrige kløver pløjes ned i jorden, hvor den forbedrer jordens struktur og frigiver næring på naturlig vis.

Dyrenes liv

Køerne går ude mindst 180 dage om året og har masser af plads. De får foder fra egne marker og frasorterede grøntsager. Naturen har plads Der skabes levesteder for insekter og dyr med vilde marker, urørt skov og såkaldt dødt ved – altså døde træer og grene. De gamle træer og moser beskyttes, fordi naturen er en del af det store kredsløb hos Tjele Gods. 

Naturen har plads

Der skabes levesteder for insekter og dyr med vilde marker, urørt skov og såkaldt dødt ved – altså døde træer og grene. De gamle træer og moser beskyttes, fordi naturen er en del af det store kredsløb hos Tjele Gods.

Gamle landbrugsmetoder kombineres med ny teknologi. Tjele Gods indgår i samarbejder med forskere og dyrevelfærdsorganisationer – og udvikler løbende nye veje til økologisk dyrkning. Hør Godsejer, Ditlev, fortælle om visionen for rendyrket økologi på Tjele Gods.

Find Tjele Gods hos BilkaToGo.

 

Hvordan arbejder Tjele Gods for at passe godt på sin jord?

På Tjele Gods ser de deres jord som en vigtig brik i det økologiske kredsløb, som består af jord, planter og dyr. Den næres naturligt med kløver og gødning fra egne køer og suppleres med mineraler (mikronæringsstoffer), hvis det vurderes nødvendigt. Det kan f.eks. være jern, mangan eller magnesium. De anvender bl.a. soldrevne robotter til at luge skånsomt og gamle metoder tages i brug for at behandle jorden skånsomt og bevare dens frugtbarhed. De roterer fx vores afgrøder i lange sædskifte – og venter typisk op til syv-otte år med at dyrke krævende afgrøder som rodfrugter på den samme mark. I mellemtiden dyrkes bl.a. kløvergræs, som både styrker jordens struktur og bidrager med naturlig næring.

Se filmen og få et indblik i nogle af de tiltag, Tjele Gods arbejder med for at understøtte en sund jordkvalitet.

 

Find Tjele Gods hos BilkaToGo.

 

 

Hvordan arbejder Tjele Gods med dyrevelfærd?

Køerne på Tjele Gods bliver ikke set som produktionsdyr. De er medskabere i et økologisk kredsløb, hvor alt hænger sammen: fra det foder de spiser, til den gødning der nærer markerne. De lever et roligt liv med god plads og omsorg – og når tiden er inde, afsluttes livet i trygge rammer på gården – uden unødig transport og stress.

Tanja, som følger dyrene tæt, fortæller i filmen, hvordan Tjele Gods går skridtet videre for at sikre deres trivsel.

 

Find Tjele Gods hos BilkaToGo.

 

Hvad er forholdet mellem landbrug og biodiversitet på Tjele Gods?

På Tjele Gods passer man ikke kun på marker og skove – men på alt det liv, de rummer. Derfor er der plads til vilde blomster, gamle træer og områder, hvor naturen får lov at passe sig selv. Dødt ved og småsøer bevares, fordi de skaber levesteder for insekter, fugle og planter – alt det, som hele økosystemet er afhængigt af.

Jacob færdes dagligt i Tjele Gods’ naturområder og kender hvert træ og vandhul. Hør ham fortælle, hvordan biodiversitet er en naturlig og nødvendig del af landbruget.

 

Find Tjele Gods hos BilkaToGo.

 

Hvor meget fylder innovation på Tjele Gods?

På Tjele Gods har de ikke en færdig opskrift på, hvordan de forbedrer dansk økologi. Den laver de selv. Nogle gange genopdages gamle metoder – som at dyrke foderroer til køerne. Andre gange tages ny teknologi i brug, f.eks. solcelledrevne robotter, der sår og fjerner ukrudt med præcision. Alt sammen for at skabe et landbrug, der også giver mening for kommende generationer.

Mads har styr på både gamle landbrugsmetoder og robotter. Se filmen om innovation på Tjele Gods her.

 

Find Tjele Gods hos BilkaToGo.

 

 

Produkter fra Tjele Gods











Spørgsmål og svar om samarbejdet

Økologisk landbrug handler om at dyrke og producere fødevarer i samspil med naturen – uden brug af kunstige sprøjtemidler, syntetisk gødning eller genmodificerede organismer.

I stedet arbejder man med naturens egne kredsløb. Et vigtigt redskab i økologisk planteavl er sædskifte, hvor man skifter mellem forskellige afgrøder på samme mark år efter år. Det modvirker sygdomme, sikrer næringsbalancen i jorden og fremmer et sundt mikroliv. Typisk indgår sædskiftet i en turnus på 4-6 år. På Tjele Gods arbejder vi med et sædskifte, der typisk strækker sig over 7–8 år – med fx græsmarker, bælgplanter, korn og rodfrugter i rotation.

Økologisk produktion handler også om dyrevelfærd. For malkekøer stiller økologireglerne blandt andet krav om adgang til græs i sommerhalvåret: minimum 6 timer dagligt i mindst 120 dage om året. På Tjele Gods går vi længere og har køerne på græs minimum 180 dage om året, fra april til oktober. Resten af året bor de i rummelige stalde med fri bevægelighed, adgang til blødt leje og masser af frisk luft.

Økologisk produktion i Danmark er reguleret af både EU’s økologiforordning og nationale regler – og det er en af de mest omfattende og kontrollerede produktionsformer i fødevarebranchen.

Fødevarestyrelsen og autoriserede kontrolinstanser fører årlige og uanmeldte kontroller, som tilser, at alt fra markplaner og fodersammensætning til dyrevelfærd og miljøhensyn overholdes.

Eksempler på krav :

  • Ingen brug af kemisk-syntetiske sprøjtemidler eller gødning
  • Dyr skal have adgang til udendørsarealer og naturlig adfærd
  • Køer skal på græs mindst 120 dage om året i sommerhalvåret
  • Foderet skal være 100 % økologisk og gerne hjemmeavlet

Hos Tjele Gods lever vi naturligvis op til alle regler – og ofte mere end det. Vi er certificeret økologisk og samarbejder med Naturmælk, føtex og Bilka for at gøre økologisk mælk fra midtjysk muld tilgængelig i hele landet.

Med partnerskabet ønsker vi at gøre det endnu lettere for danskerne at vælge økologi uden at gå på kompromis med smag, pris og kvalitet. Tjele Gods har både visionerne og viljen til at tage økologien et skridt videre – og det vil vi gerne give videre til vores kunder.

Du kan allerede nu finde en række økologiske varer fra Tjele Gods i Bilka – blandt andet skummet-, mini-, let-, sød- og kærnemælk, skiveskåret mellemlagret ost og samsø ost uden skorpe. Fra markerne leverer vi også gulerødder, rødbeder, porrer, pastinakker og persillerødder.

Råvarerne fra Tjele Gods dyrkes primært på egne marker omkring vores tre malkekvægsejendomme: ved Tjele, tæt på Klejtrup og lidt udenfor Hadsund. Vi har også enkelte marker ved Fussing Sø nær Randers og udenfor Støvring i Nordjylland.

På Tjele Gods ser vi økologi så vidt muligt som et kredsløb – fra jord til ko og tilbage igen. Vi dyrker al grovfoderet til vores køer på egne marker og bruger dyrenes gødning til at give næring tilbage til jorden og til de grøntsager og rodfrugter, vi producerer. Vi gøder altså alle grøntsager, rodfrugter og korn med økologisk husdyrgødning fra egne dyr.

Derudover dyrker vi med lange sædskifter, og i stedet for at bruge sprøjtemidler, fjernes ukrudt bl.a. med hjælp fra soldrevne robotter, der luger skånsomt mellem grøntsagerne. Det giver robuste afgrøder, sund jord og en produktion, vi har fuld kontrol over hele vejen. Resultatet er økologiske produkter med en høj grad af transparens og omtanke – det tror vi på, er fremtiden for dansk økologisk landbrug.

 

Alle produkter fra Tjele Gods er certificeret økologiske og kontrolleres løbende af de danske myndigheder gennem Ø-mærket.

Nej, Tjele Gods’ produkter er ikke dyrere end andre økologiske varer.

For os er økologi ikke bare et regelsæt – det er en passion. Rendyrket økologi betyder, at vi hele tiden stræber efter at gøre det endnu bedre: for dyrene, for naturen og for fremtidens landbrug. Vi arbejder mod et så lukket kredsløb som muligt. Derfor anvender vi heller ikke konventionel husdyrgødning til vores grøntsager og kornafgrøder til konsum. Vi fokuserer på egne næringsstoffer og metoder, der styrker jordens frugtbarhed i eget økosystem. Vi ser de økologiske minimumskrav som et udgangspunkt – og vil gerne sætte barren højere for økologien.

Rendyrket økologi er vores måde at hæve barren for de økologiske minimumstandarder på. Vi stræber efter at gå skridtet videre i forhold til de krav, der gælder for økologisk landbrug, og konkret praktiserer vi de følgende tiltag:

  1. Dyrene er godkendt af Dyrenes Beskyttelse.
  2. På Tjele Gods har vi køerne på græs minimum 180 dage om året, fra april til oktober, med forbehold for uegnet vejrforhold.
  3. Alle grøntsager + korn er gødet med 100% økologiske næringsstoffer fra egne dyr eller egen grøngødning.
  4. Frisk græs leveres i staldene i sommerhalvåret og dokumenteres med logbog.
  5. På Tjele Gods arbejder vi med sædskifter på op til 7–8 år på fx grøntsager/rodfrugter. Kløvergræs indgår naturligvis i kortere sædskifter.
  6. Selvforsynende med grovfoder. Alt grovfoder produceres på Tjele-jord (ejet eller forpagtet).

Derudover stræber vi efter at øge vores selvforsyningsgrad, og vi arbejder konkret hen mod et så lukket et kredsløb, som muligt.

Vi ser det til enhver tid gældende økologiske regelsæt, som laveste barre. I ordet stræben, ligger også at vi altid ønsker at forbedre os. For os, er det også rendyrket økologi at sætte ambitiøse mål for de økologiske principper, som rækker ud over minimumskravene.

Økologien på Tjele Gods handler ikke kun om, hvad vi undgår – men også om, hvad vi aktivt skaber plads til. Vi driver landbrug med respekt for naturens egne systemer og giver naturen rum midt i markerne.

Vi udlægger arealer til blomsterstriber, gamle læhegn og urørt skov. Vi bevarer dødt ved, gamle egetræer, småsøer og gravhøje – fordi netop de steder giver liv til insekter, fugle og planter. Vores marker får naturlig næring fra kløver og gødning fra egne dyr.

Samtidig arbejder vi på at gøre biodiversitet til en endnu mere integreret del af landbruget – fx med dedikerede biodiversitetsmarker, hvor både landbrug og natur får plads.

Kort sagt: Økologi på Tjele Gods er med til at sikre, at også fugle, bier, biller og blomster har et hjem her.

På Tjele Gods gøder vi flere af vores marker med husdyrgødning fra vores egne økologiske malkekøer. Alle vores grøntsagsmarker gødes 100% med denne gødning, mens markerne, hvor vi dyrker foder til køerne, også i høj grad gødes med gødning fra egne dyr. Som supplement anvender vi gødning fra økologisk certificerede biogasanlæg. Hvor det vurderes nødvendigt, suppleres der med mineraler (mikronæringsstoffer) herunder f.eks. jern, mangan og magnesium.

Vi arbejder samtidig intensivt på et energiprojekt, hvor vi planlægger at opføre et 100% økologisk biogasanlæg. Det skal sikre, at hele vores gødningsforbrug fremover indgår i et lukket og 100% økologisk kredsløb – baseret udelukkende på næringsstoffer fra egne dyr eller egen grøngødning. Energiprojektet dækker over fire projekter, hvoraf de første anlæg forventes tilsluttet i 2027, og det sidste i 2029.

Dyrene på Tjele Gods lever med god plads, frisk luft og adgang til græs i sommerhalvåret. De får økologisk foder – primært fra vores egne marker – og passes af dygtige medarbejdere, der kender hver enkelt besætning godt.

Vores dyr er certificeret af Dyrenes Beskyttelse, hvilket betyder, at vi lever op til en række skærpede krav til dyrevelfærd. Vores køer går ude 180 dage om året (50% mere end det lovpligtige minimum på 120 dage á 6 timer), fordi vi tror på, at frihed og bevægelse er afgørende for deres trivsel.

Vi ser dyrene som en del af et større kredsløb, hvor de bidrager med gødning til markerne og får næring fra den jord, de samtidig er med til at holde sund. Derfor gør vi en ekstra indsats – fx med løsdrift, blødt leje og mulighed for naturlig adfærd.

Vi er desuden på vej i 2026 med nye initiativer som ko-kalv-system, hvor kalvene bliver længere hos deres mødre eller ammetanter og får en tryg start på livet.

Vi arbejder løbende på at udvide sortimentet inden for forskellige kategorier.  

Tilbage

Verificer at du er mindst 18 år

close

MitID

Verificering

Vi skal verificere din alder, med MitID, før du kan få lov til at købe varer med alderskrav

Én gang på tværs af Salling Group

Når vi har valideret din alder på din Salling Group profil, spørger vi dig ikke igen.
Tilbage

close

100% Dansk 100% Dansk

Bilka er ejet af Salling Group og vores formål er at gøre hverdagen bedre - for vores kunder og i det samfund, vi er en del af.

Kundeservice Vi er klar til at hjælpe dig

Vores venlige kundeservice vil så gerne høre fra dig, hvis der er det mindste vi kan hjælpe med. Chat med os eller ring til 89 30 30 00.

Brug for hjælp?

  • Hvor kan jeg afhente mine varer?
  • Sådan handler du på bilkatogo.dk
  • Hvordan foregår afhentningen?
  • Returnering af varer
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Kontakt os

BilkaToGo

  • Om BilkaToGo
  • Fødevarestyrelsens smileyrapport
  • Salling Group tilbagekaldelser

Bilka

  • Varehusets åbningstider
  • Find Bilka
  • Bilka Avisen

Betingelser

  • Erstatningspolitik
  • Handelsbetingelser
  • Privatlivspolitik
  • BilkaToGo Privatlivspolitik
  • Info om varerne
  • Cookiepolitik

Kontakt

  • Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
  • CVR 35 95 47 16

Vi accepterer

Dankort Visa Mastercard Maestro JCB

© Copyright 2017 - 2025 BilkaToGo

Tøm kurv?

close
Du er ved at tømme hele din kurv, er du sikker?